lørdag den 19. maj 2012

Vandtønder og ukrudtsbekæmpelse .

Rundt i min have står regnvandstønder til opsamling af vand. Det sparer noget på vandbudgettet henover sommeren .

Denne står på havens højeste punkt . Ret smart fordi jeg inde i drivhuset har en tønde som ikke er tilsluttet noget nedløbsrør. Så kan vandet løbe fra denne tank og ned til drivhuset via vandslangen.


Tønde på den ene side af drivhuset.


Og på den anden side af drivhuset.


Her er det fra et skurtag jeg får vandet fra.Slangen fungerer som hævert da jeg ikke har tappehane på tønderne.


Vandet fra regnvandstønderne bliver brugt til at vande overalt i haven. Dog bare hveranden gang i selvvandingskasserne i drivhuset for jeg har læst i denne bog at nogle af de problemer man kan få med sine tomater kan forhindres ,hvis man sørger for at bruge postevand indimellem.


Så har Ewa spurgt ,hvad jeg gør ved rodskuddene fra hjortetaktræet? Ja her har jeg brugt et af dem til at starte et nyt træ op med.
Ellers hakker jeg roden over med en spade og hiver rod og spirer op. Det træ jeg har i baghaven som står midt i bedet med dobbeltfligede blade det sætter ikke så tit rodskud af .
Det andet hjortetaktræ omme i forhaven er mere aggressivt mht. rodskud. Det står så på græsplænen så der klarer græsslåmaskinen det problem . Rodskuddene bliver simpelthen bare klippet over hver gang jeg slår græs .


Så kan jeg godt lide giftfri ukrudtsbekæmpelse. Her bliver det klaret med græsaffald mellem hindbærbuskene. Det gøder så også planterne på sigt. To fluer med et smæk.


Et sted jeg har haft ret store problemer med skvalderkål er mellem hækken og blomsterbedet. Så blev der lavet en græsbræmme som græsslåmaskinen løber over en gang imellem. Plus at jeg kan komme til at luge med hakkejernet eller harven lidt nemmere. Det holder skvalderkålen stangen.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar